Vognmand Chr. Prangsgaard gift med Olga Mikkelsen, datter af Martin Mikkelsen Fabjerg, drev vognmandsforretning fra Tvedvej 102 i mange år. Chr. Prangsgaard havde Fabjerg Turistfart og et par lastbiler, som chauffører havde han bl. a. Harald Kortnum, Jens Peder Dokkedal og Johs. Rasmussen .
Johs. Rasmussen startede senere selv vognmandsforretning fra centralen Fabjergstad 53.
Da Prangsgaard døde solgte Olga i 1971 Tvedvej 102 til Karen og Julius Nielsen fra Bækmark.
Da Karen døde i 1980 solgte Julius en tid efter huset til Vinnie og Arne Balle Julius døde i 1982 på Fabjerg Plejehjem.
Vinnie og Arne byggede et indgangsparti på huset og fik det restaureret.
De fik to børn Camilla *11-09-1983 André *04-10-1985
Kilde: Krista Lauritsen
Mine forældre hed Olga og Christian Prangsgaard og drev et vognmandsfirma fra Tvedvej 102 med 2 lastbiler og en bus. Vi var fire børn, Ove, Herlev, Ingrid og “mig klat i bag” Jytte.
Far hentede mælkejunger hos Landmændene og kørte dem til Skødbæk Mejeri. Så kunne han også lige hilse på sin søn Herlev, som var købmandslærling hos købmand Gregersen, som lå lige overfor Skødbæk Mejeri. Han hentede grise og køer og kørte dem til slagteriet i Lemvig.
Han kørte adskillige ture i bussen med alt lige fra elever fra Nr. Nissum seminarium til børn fra søndagsskole. Han arrangerede udflugt for Fabjergs KFUM & K til Toftum Bjerge. Han elskede unge mennesker, og serverede pølser for dem, men ak og ve. Han fik en bøde, for han havde ikke søgt om tilladelse til at sælge.
Somme tider havde han de store drenge fra Staden med på mælketur, og lod dem køre lastbilen, når de var fremme ved mejeriets aflæsningsrampe.
Harald Kortnum var i nogle år ansat som chauffør hos min far. Han var en rar mand. En fast tradition var, at hvert år nytårsaften, kom han troligt i mit hjem for at ønske godt nytår. Og så morede han sig med at tage mors kaffekande og gemte den. Dog efterlod han den altid på et repos ned af kældertrappen, så aftenskaffen blev reddet alligevel.
Min far havde en anden chauffør ansat, som hed Niels Peter Dokkedal. Han boede med sine forældre på skråvejen bagom os.
Hanne Tang bemærker: “Jeg husker din far, som en glimrende fortæller! Især husker jeg, når han fortalte om, hvordan man drillede de tyske soldater under besættelsen! Og turene på ladet af lastbilen!”
Det der med drillerierne og tyske soldater, kan jeg ikke huske, at jeg har hørt, men far har fortalt, at han og hans chauffør havde “pillet” ved en af lastbilerne, men tyskerne opdagede det, og stjal lastbilen, og far så aldrig bilen igen. Far og chaufføren kørte hele vejen ned gennem Jylland for om de kunne finde lastbilen. Da de nåede den dansk/tyske grænse vendte de om, og opgav at finde den.
Far og mors personbil kørte de hen til Gudum, til fars forældre, og gemte den i Laden under en høstak. Så den fik tyskerne ikke fat i, og da krigen sluttede, gravede de bilen frem fra høstakken igen.
Kilde: Jytte Prangsgaard Olesen
Alt transport foregik med hestevogn, men der var dog en bil på vejene, nemlig vognmand Prangsgaard, der også boede i byen. Han kørte rundt i en gammel vakkelvorn 5 tons Ford lastbil med kakkelovn også kaldet en gasgenerator på højre side af ladet.
Kilde: Herluf Friis