[/box]
Øster Mølle, også kaldet Nebs Mølle, blev nedlagt som mølle, 1683 kaldet Nipper eller Nypis Mølle; 1505 omtales et pantebrev på Nyps Møllested med dam og damsbund. Møllen har antagelig navn efter en Møller, ligesom Nebs Mølle i Ribe.
1686 solgte Niels Kaas til Bækmark Nibs Mølle til Birgitte Pedersdatter, enke efter præsten Lavrids Gregersen i Vandborg.
Under denne Mølle er lagt Koggesbol, der nævnes 1693 og 1766.
Kilde: Historisk-Topografiske Efterretninger
I Øster Mølle, eller som den nu kaldes, Aabogård, var der i min barndom ikke så lidt mølleri. I stuehuset var der 4 alen til loftet, 5 trappetrin derop. I den nordre ende var møllehuset med de store vandhjul, som jeg syntes, var noget så herligt, når den var i gang og vandet fossede nedover den. Mølledammen var temmelig stor og strakte sig helt til vejen, som går efter Sandehus. Da der var for lidt at male, blev mølledammen grøftet ud og bunden skulle så kultiveres; men det lykkedes ikke rigtig.
Mølleren kaldtes altid Laust Møller og efter hans død overtog hans stedsønner Peder, Jens og Kresten gården. Peder kørte møllevognen op i sognet efter korn og tilbage igen med det, når det var malet, i min skoletid kørte han forbi skolen og vi drenge kunne svært godt lide Peder, for han havde altid et venligt ord til os og når der var sne på jorden, kunne vi få lov til at binde vore slæder bagefter vognen og det kunne vi godt lide. Den anden bror, Jens, passede møllen og den tredje, Kresten, passede markarbejdet.
Men så gik det sådan, at Peder blev gift med Trine fra Rattrup og de overtog hendes fødehjem. Jens og Kresten havde så gården i forening, men mølleriet blev sløjt. Grunden var den, at der næsten kom husmølle på hver eneste gård i sognet, så de nedlagde mølleriet og lod vandet fra mølledammen løbe ud; men der var mange fisk i den og de skulle jo gerne fanges; men strømmen var for stærk og brød igennem og der gik en dejlig masse ål og fisk tabt. Peder har fortalt mig, at de lejede fiskeriet ud til købmænd og sagførere fra Lemvig og de var ofte derude for at fiske i sommertiden. Det var jo en ren svir for byboerne og der faldt altid noget af, både mad og drikkevarer, til dem i møllen.
Så en dag i vintertiden, brændte det store stuehus, det var tæt tåge den dag og ingen så det, der blev bygget et mindre stuehus. Jens og Kristen blev ved med at være ugift, og de blev op i alderen og så solgte de gården i til ”Arbejde adler.”
Den første forstander hed Guldbjerg og var der godt et år, derefter kom Frk. Andreasen, som, kort tid efter, blev gift med sin bestyrer Carl Jensen, de var der i nogle år; men så kom der krisetid for ”Arbejde adler ”og gården blev solgt og en kort tid var den i privat eje, da købte Forstander Bjerg den til ungdomshjem og den fik navnet Åbogård. Han havde den i flere år; men solgte den igen til staten, nærmest til brug for arbejdsløse; men det gik mindre godt og nu er gården bortforpagtet.
Kilde: Peder Bjerg (1951)
Omkring 1855 boede i Øster Mølle og Vester Mølle to stovte møllere. I en længere årrække besørgede disse to, som altid havde rigeligt vand til drivkraft, forsamlingen af egnens korn, møllevognen gik stadig med malegods ud i omegnene.
Østermølle brændte i marts 1902. Den havde et tilliggende på ca. 165 tdr. land, alt iberegnet, hede og store sandbrinker, men også ikke så lidt eng og den udtørrede mølledam. Østermølle blev i 1917 solgt til landsforeningen ”Arbejde adler.”
Foreningen byggede gården op, så den blev brugelig til formålet og de arbejdsløse mænd fik arbejde i skoven. I 1926 købte N. C. A. Bjerg gården og gav den nyt navn ”Aabogaard”, han fik oprettet et plejehjem for svagt begavede unge mænd, som dels kom i arbejde i skoven, dels ved landbruget, dels ved havebrug, som navnlig var tomater og jordbær.
I efteråret 1941 solgte forstander Bjerg gården til staten, det var nok mest på grund af, at statens tilsynsførende forlangte for store forandringer ved bygninger og andre ting, som forstanderen i årenes løb havde kostet meget på og ”Arbejde adler” før ham, havde også haft betydelige udgifter ved oprettelsen af hjemmet for hjemløse mænd. Så overtog staten gården og virksomheden blev til en arbejdsteknisk ungdomsskole.
De unge arbejdsløse blev anbragt her til undervisning og arbejde i skoven, en dyr foranstaltning, som muligvis endnu ikke havde fundet sin oprindelige form. Én af Lemvigs største skatteyders skat kunne knap dække, hvad det kostede, at have en mand her.
Kilde: Niels Nielsen Hollands (1950)
På Åbogård var der engang noget, de kaldte ”Arbejdet Adler,” det var et hjem for subsistensløse mænd. Bestyrerinden fru Jensen fik en forvalter Karl Jensen og de blev gift, skønt han var meget yngre end hende. De flyttede ned til Søvig ved Horsens, hvor de købte en gammel herregård Reballegård, som de lavede om til drengehjem, der var en masse knægte dernede. Min Søster Nelly tjente hos dem, og Jens Andersen Hvirgeltoft og jeg var engang cyklende ned for at besøge hende. Vi lå i baronens seng kan jeg huske.
Kilde: Jens Bjerg
Karoline Serup, født i Ørvejle i Fabjerg, tjente hos forstander Bjerg, hun fortæller, at man, dengang staten drev Aabogaard som arbejdsteknisk ungdomsskole, ville påstå, at det var ligeså dyrt at drive skolen, som hele Fabjerg sogns skatteindtægt.
Niels Christian Bjerg *20-12-1900 var forstander fra 1926-1941, gift med Elisabeth Margrethe Andersen *08-07-1901 i Hunskjær Bedsted på Thy. Elisabeth og Niels Christian fik 5 børn: Ruth, Anne Marie, Erik, Gudrun og Bjarne. I 1941 flyttede Elisabeth og Niels Chr. Bjerg med familie, tjenestestab og 26 drenge fra Åbogård til Faurskov Hovedgaard ved Randers.
Aabogaard blev solgt til staten, til brug for arbejdsløse; men da det ikke gik så godt, blev gården bortforpagtet til Alma og Kornelius Munksgaard i 1949. Alma og Kornelius fik 4 børn.
- Henning. Overtog i 1958 forpagtningen af Aabogaard efter forældrene, gift i 1961 med Elin Hestbech
- Egon, kaldet Ek. Arbejdede ved landbruget en del år, hvorefter han rejste til Grønland. Han købte Tingvej 19 i 1987; men solgte den senere til Tage Rækby. Efter hjemkomsten købte han Fabjergstad 57, hvor han døde 17. oktober 1997.
- Jens. Gift med Lis Pedersen fra Gudumlund, de bosatte sig i Holstebro og fik 4 børn. Jens døde 23. marts 1987.
- Ella. Gift med Flemming Hansen, bosatte sig også i Holstebro, de fik tre børn.
Alma og Kornelius boede en del år til leje over Fabjerg bageri, før de flyttede i beskyttet bolig Fabjergstad 26. Kornelius kom på Gudum Plejehjem, hvor han døde 27. august 1989. Alma døde ni dage efter, 4. september 1989.
I 1964 flyttede Elin og Henning til lærerboligen på Fabjerg Sdr. Skole, og Skovfoged Robert Vestergaard flyttede ind på Aabogaard. Robert var gift med Ulla og, de fik to drenge.
Birgit og Ole Olsen var de sidste der boede på Aabogaard, indtil de flyttede til Lemvig. Birgit var ansat på Kærhuset i Fabjerg og Ole var skovfoged i Klosterheden. Birgit og Ole fik tre børn:
- Morten Olsen. Født 1972
- Mette Navntoft Olsen. Blev i 1999 gift med Søren Bertelsen
- Mads Navntoft Olsen. Født 1980
Kilde: Krista Lauritsen