Nørtoft er bygget af Karl Sørensen på jord fra Hyldgaard, han solgte den til Oline Graversen, som solgte den til handelsmand Peder Andreas Jeppesen.
Kilde: Peder Bjerg
Karl Sørensen byggede i 1902 Nørtoft, som en statsejendom. Ifølge den første husmandslov måtte man dengang kun have 4 tdr. land til en statsejendom. Den næste lov, som blev vedtaget i 1919, gav ret til, at man måtte have 12 tdr. land. Karl Sørensen solgte Nørtoft i 1920, til Oline Graversen *1873 i Fabjerg, og købte derefter Præstmark. Oline var blevet skilt fra Gravers Graversen, en søn fra Svendsgaard. Han blev boende i Nr. Svendsgaard, som var blevet bygget til dem. Da Oline købte Nørtoft, boede hun sammen med Arbejdsmand Johan Frederiksen *1876 i Nr. Nissum, han var ugift, og en bror til tømrer K.M. Frederiksen Mosevang. Oline har antagelig solgt Nørtoft til Laura og Thorvald Kristensen, kaldet Thorvald Trekant, fordi ejendommens jord lå i en trekant.
Kilde: Anders Kallesøe
Jeg kan ikke huske Oline i Nørtoft; men jeg mener hun har været gift med Gravers Svendsgaard. Hun havde en landpost der hed Johan, der boede hos hende; men jeg har som sagt ingen klar erindring om dem. Men efter hende kom Laura og Thorvald Kristensen til Nørtoft, de havde en datter Inga. som nok var 3-4 år yngre end mig. Laura var en ualmindelig rar kone, som jeg gerne ville hen til, hun havde altid tid til mig. P.A. Jeppesen havde en lille ejendom i Tvis, før han kom til Fabjerg, her drev han lidt kreaturslagteri, han havde næringsbrev som slagter. Han var gift med Johanne Knudsen fra Tvis Kloster. Johanne og Peder Andreas købte Engelund i Fabjerg i 1929 af Marius Laursen. I 1945 købte de Nørtoft, med 3½ tdr. land, af Thorvald Kristensen. Datteren og svigersønnen Dagmar og Niels Madsen, som boede sammen med dem i Engelund, overtog Engelund. Peder Andreas. der var kreaturhandler, købte også ejendomme op.
I huset boede der en kreaturhandler, som efter krigen også begyndte at køre taxi i en 16 år gammel bil. Han ville gerne have en fabriksny bil, men det var næsten umuligt at få tilladelse til at købe en af de få biler, der blev importeret til landet. P. A. Jepsen, som han hed, gik derfor rundt til hver eneste familie i kommunen for at få dem til at underskrive et dokument, hvoraf det fremgik, at kommunens beboere var ganske dårligt stillet trafikmæssigt, hvis de ikke fik en ny taxa til kommunen. Efter lang ventetid kom endelig tilladelsen, og der var stor glæde i den lille by.
P.A. havde købt en ejendom i Brandborg, Johanne kom cyklende op til Dagmar og Niels, med den besked fra P.A., at nu måtte Niels tage ud til den nyerhvervede ejendom, for der var ingen til at passe den. Niels var der et par dage, så ville han ikke mere. P.A. ville gerne have nogle bajere og et spil kort, af og til måtte Niels afsted i taxaen, for at hente svigerfaderen hjem med en lille brandert på. Johanne blev lettere forvirret på sine ældre dage, det skyldes antagelig, at hun, engang hun var på udflugt med husholdningsforeningen og ville stige af bussen ved sit hjem, gik bagom bussen og lige ud foran en bil, og blev kørt ned. Siden den tid, kunne hun ikke samle sine tanker. P..A. var handelsmand og lillebilvognmand. Han havde en rød citroën, og han kørte sjældent selv. Han havde gerne skiftende chauffører. bl. a. Imanuel Jakobsen og Niels Madsen og Ulrik Christiansen
Kilde: Niels Madsen
P. A. havde engang købt et par kalve af min svigerfar Jens Peder Stensgaard og P.A. betalte dem kontant. Senere på dagen, da han havde været på samlestalden med dem og fået en del bajere, kom han ud på aftenen ud til Sdr. Agergaard og ville betale kalvene; men Jens Peder sagde nej tak, han havde fået sine penge.
Kilde: Jenny Stensgaard
Johanne og P.A. fik fire børn:
- En datter, der døde kun to måneder gammel
- Erik *13-04-1919, renovationsarbejder i København
- Dagmar Johanne *11-06-1925, rengøringsassistent, gift med Niels Madsen
- Knud Kristian *13-03-1935. Knud arbejdede først som karl på landet, men rejste så til København og fik job på Carlsberg som ølkusk. Senere arbejdede han på en servicestation, men det blev han træt af. “Det var det rene humbug”, fortalte han. Når der f.eks. skulle skiftes olie, tappede man kun et par liter olie af, og så hældte man nyt i, eller måske den gamle olie oveni igen, så var den olie skiftet. Destilleret vand tappede man direkte fra hane. Man kendte jo ikke ret mange af kunderne, så det gik fint med at snøre dem, men det blev Knud for meget af det gode. Han kom hjem og overtog Nørtoft sidst i 1950’erne, Han var da blevet gift med Inge fra København
Inge og Knud fik to børn:
- Peder Andreas, uddannet som glarmester, gift og bor i København.
- Pia
Inge døde i en ung alder, og Knud fik efter en tid Rinda som husbestyrerinde. Hun startede Rindas kartoffelhandel, som senere blev til en døgnkiosk Knud døde i 1992 og Rinda blev boende på Nørtoft, indtil den blev solgt til
Sonja Andersen og Steen Sandbæk, der har 2 børn:
- Kim *1997
- Kasper *2000
Kilde: Krista Lauritsen
Jeg husker i min barndom, at der hver sommer var omrejsende tivoli på marken mellem vejen ned til Lillevang og Nørtoft. Poul Olesen fortæller, at når hans far, Richard Olesen i Lillevang drev kreaturer forbi stedet, så standsede luftgyngerne så længe, så kreaturerne ikke løb løbsk. På den samme mark var der også campingplads i nogle år i 1960’erne.
Kilde: Jes Lauritsen