Når man ser på et kort fra 1882 over området nord for Fabjergstad, så er det fyldt med mosehuller. Du kan stadig finde flere af moserne i området, blandt andet Kjærmarks mose, Præstmark mose, Horsagers mose og mosen ved ejendommen Kjærmarkshus, som i dag hedder Mosevang.

I dette område udspringer Flynder å, og hvis du til fods passerer krydset Fabjergvej/Tvedvej og går mod Nørre Nissum over broen, kan du dreje til venstre ad en natursti og følge Flynder å om til Kjærmark mose, hvor åen starter sit løb i en brønd. Her kan du også finde spor af efterkommere af de bævere, der i 1999 blev udsat i Klosterheden.

Mosevang er bygget i 1903 af Kristian M. Frederiksen, der var tømrer og desuden lærer på blandt andet biskolen ved Kvisgaard.

Læs mere om Mosevang

30. juli 2025/Jes Lauritsen