Godtfred Kristensen var ungkarl i mange år, indtil han i en høj alder blev gift med Kirsten Hvas. Det særlige ved det ægteskab var, at Godtfred var byrådsmedlem for Socialdemokratiet, mens Kirsten var radikalt byrådsmedlem.

Han var en oprører fra sin tidlige ungdom.

Under besættelsen blev han anholdt af tyskerne for at kaste sten efter de porcelænsklokker, der bar tyskernes telefonlinjer (Herluf Friis’ erindringer), og han så op til sine forældre, Karen og Hagbard, der blandt andet i Fabjerg Husmandsforening og Fabjerg Socialdemokratiske Forening markerede synspunkter og holdninger til fordel for de svageste i samfundet.

Godtfred er født på ejendommen Nyholm (Fabjergstad 22), som han overtog efter sine forældre, og han har i 2003 nedskrevet erindringer fra sin barndom i Fabjerg i 1930’erne og herunder også skolegangen i Nordre Skole.

Læs Godtfreds erindringer

Læs mere om Nyholm

Arkiv.dk: Godtfred Kristensen